Fra bar mark til færdig byggegrund
16 april 2009
Artikel i Landbrug SYD den 6. april 2009 til samtlige jordbrugere.
Rådgivning: Landinspektørfirmaet Bonefeld & Bystrup A/S i Horsens har specialiseret sig inden for rådgivning omkring byggemodning af blandt andet landbrugs jord.
Billed til højre: Svend Smedgaard (tv) og Jan Frederiksen.
Byerne og erhvervsområderne vokser mange steder i disse år. Og det betyder at behovet for at byggemodne jord, primært landbrugsjord, er vokset. En virksomhed, der beskæftiger sig med den proces er Bonefeld & Bystrup med hovedkontor i Horsens og afdeling i Brædstrup.
Faktisk er det to selskaber man finder på adressen Stranpromenaden 6 i Horsens. Bonefeld & Bystrup A/S og Land & Plan A/S. Førstnævnte er landinspektørdelen til landbruget, hvor man beskæftiger sig med blandet andet køb og salg af landbrugsjord samt rådgivning om og erhvervelse af landbrugsjord. Sidstnævnte beskæftiger sig især med byggemodning, lokalplaner og undersøgelse af landbrugsjord.
Landmandens totalrådgiver
Land & Plan A/S er som nævnt et planlægnings- og rådgivningsfirma, der udvikler jord fra bar mark til færdige byggegrunde i bolig. og erhvervsområder. Herunder de mange faser omkring myndighedsgodkendelse, lokalplaner og økonomistyring.
Bonefeld & Bystrup er til gengæld helt fremme, når det gælder rådgivning omkring landbrugsloven og omlægning af landbrugsjord.
-Vi kommer ind, hvis landmanden har været så heldig at appelsinen falder ned i turbanene og han landbrugsjord skal lægges om til by-jord med byggegrunde, forklarer landinspektør Jan Frederiksen, Bonefeld & Bystrup.
For det er selvfølgelig oftes den økonomiske gevinst der ligger i at kunne byggemodne landbrugsjord, der er attraktivt for landmanden.
- Vi betegner os selv som landmandens totalrådgiver, tilføjer Jan Frederiksen og kolegaen, Svend Smedegaard der landinspektør i Land & Plan A/S er enig: - Vi er det eneste rådgivningsfirma de behøver at have.
Nyudlæg til byudvikling
I år færdiggør alle kommuner i Danmark nye kommuneplaner, der blandt andet vil betyde nyudlæg af kommende byudviklingsarealer. Og her ser Jan Frederiksen og Svend Smedegaard frem til at få kontakt til de mange landmænd, der bliver parter i det.
- Det kommer til at berøre mange landmænd, da det oftest er landbrugsjord, der udlægges til byudvikling, forklarer Svend Smedegaard.
Teks og foto: John Ankersen.
